MyCoach by Aundrup

MyCoach by Aundrup

Emner

Kærlighed
Motivation
Forandring
Vi mennesker

Viden er magt

KærlighedPosted by Henrik Aundrup Sun, July 13, 2014 18:26:14

Viden er magt

Når jeg opnår viden om min kærestes behov, og forstår hvad der gør hende glad og elsket, opnår jeg magten i mig selv til, at opfylde hendes behov, der gør at hun føler sig som en hel, elsket og værdsat kvinde.

Viden opnår vi begge ved dialog og konstant læring, vore behov forandrer sig fra tid til anden, netop derfor er dialogen en vigtig del af forholdet mellem mennesker.

Hvis jeg fortæller om mine behov til andre, er der større chance for de bliver opfyldt.
Hvis jeg holder dem for mig selv, kan kun jeg, opfylde dem.

Hvordan opnår jeg viden om min kærestes behov, hvordan forstår jeg dem.
Jeg spørger meget til hvordan hun har det med bestemte handlinger, hvad hun føler og tænker lige i nuet, hvordan forskellige udefrakommen handlinger påvirker hende og hvilke reaktioner det giver hendes følelser.

For at forstå hende og sætte mig ind i hendes behov og følelser, tænker jeg de svar hun giver mig, ind i min egen krop, jeg forsøger at tolke og forstå de følelser jeg opnår ved at mærke dem selv.

Jeg vil lære hver en krog af min kæreste at kende, jeg vil ikke nøjes med de overfladiske svar, jeg vil ind bag ved hende, jeg vil vide hvad hun tænker og føler selvom hun i nuet står med ryggen til mig, og jeg viser hende det ved de spørgsmål jeg stiller;

“Prøv lige at forklare det du lige sagde”
"Hvorfor gør det dig ked af det?”
"Hvorfor bliver du usikker?”
“hvordan har du det, med det?”
“En ok dag siger du, hvad mener du med ok dag?”

Det der sker er at jeg viser min kæreste, at jeg vil ind bagved den forklaring hun umiddelbart giver, men jeg viser hende også, at det er sådan jeg er, jeg er ikke i en rolle, det ville hun gennemskue hurtigt, for en ting vi mænd skal huske på, kvinder tester os hele tiden, og de opdager os, hvis vi ikke er autentiske og blot spiller et spil.

Ikke kun lytter jeg til hendes svar, jeg øver mig i at læse hendes kropssprog, hendes blik i nuet, hendes toneleje. Jeg vil lære at være på højde med alle hendes behov, og på den måde være den bedste udgave af mig i vort forhold til gavn for os.

Hvad giver det mig, at jeg lærer min kæreste så godt at kende?

Masser af kys, kærtegn, nærhed, ømhed, tillid, frihed, følelsen af at være mand, samhørighed, en kvinde der vil mig så meget og dermed også opfylder mine behov.

Hvad er det for et forhold jeg har?

Jeg har en dyb følelsesmæssig forbindelse med min kæreste, jeg har et forhold hvor hun vil have mere og mere af det hele, fordi hun er 100% sig selv uanset hvordan hendes følelser er. Jeg er i et forhold hvor der er rigtig megen plads til de feminine og maskuline mønstre, vi begge sætter pris på.

(Min vej til, at undgå at give min kæreste følelsen af, at være alene i dobbeltsengen. fortæl meget gerne din!)

Kh Henrik





  • Comments(0)//mycoachbyaundrup.aundrup.dk/#post4

Just do it

KærlighedPosted by Henrik Aundrup Sun, July 06, 2014 21:27:53
Hvad holder dig tilbage fra, at give slip og gøre det du virkelig vil.

Erfaringer viser, at mange mennesker lever i en verden styret af omgivelsernes mening, meninger om hvad man gør, med hvem man gør det, hvordan man gør det, alle de der fordomsfyldte meninger, som ikke har en snært af sandhed for dit liv, og det du virkelig vil.

Hvis du f.eks. har mødt den person du føler kan være medvirkende til at du bliver lykkeligere, hvad er det så der forhindrer dig i, at vise og fortælle personen dette.


Hvad er det værste der kan ske?
Du kan ikke dø af det.....Just Do It siger Nike

  • Comments(0)//mycoachbyaundrup.aundrup.dk/#post2

Det er aldrig for sent

KærlighedPosted by Henrik Aundrup Wed, July 02, 2014 23:22:38

Det er aldrig for sent med kærlighed

At vælge

Du kan ikke vælge forkert, når du vælger dig selv til

Du kan kun vælge forkert, når du vælger dig selv fra

I et forhold er det en balance, der kræver afstemte mål


Hent pdf og læs









  • Comments(0)//mycoachbyaundrup.aundrup.dk/#post0